Hvem tager på Surf Camp?
Gæsterne på Surf Camp er en blandet flok - her er både unge & granvoksne, gamle kendinge & nye ansigter, mænd & kvinder, småbørn og teenagere. Generationerne mødes på Surf Camp.
Du får hurtigt nye venner og legekammerater, selv om du kommer alene.
Gennemsnitsalderen plejer at ligge midt/sidst i 20´erne, men der er som regel mange år imellem den ældste og yngste deltager.
Du skal som udgangspunkt være min. 18 år for at deltage uden en voksen. Er du i tvivl, så ring til os.
Hvornår starter og slutter Surf Camp 2023?
Uge 28 :
Søndag 9.7. kl. 13 - fredag 14.7. kl. 12
Uge 29 :
Søndag 16. kl. 13 - fredag 21.7. kl. 12
Uge 30 :
Søndag 23.7. kl. 13 - fredag 28.7. kl. 12
Hvor skal jeg sove?
Vi bor på Samsøs nordligste campingplads, Klitgård Camping, direkte til en af Danmarks bedste badestrande med mulighed for morgenbadning i friskt havvand.
Her har vi vores eget område i udkanten af campingpladsen med et par store samlingstelte med alt køkkengrej og service, borde & bænke til spisning og anden hygge, snak, kortspil, petanque, volleyballnet m.m.
Alle bor i eget telt (som du selv medbringer eller lejer hos os), campingvogn eller bil, og I kan frit benytte campingpladsens øvrige faciliteter: Legeplads, fodboldbane, bad, toiletter m.m.
Vov? Mjav?
Firbenede gæster er også meget velkomne. Hunde skal følge campingpladsens regler og være i snor på pladsen. Vi giver gerne vand og et kærligt klap.


Hvad gør jeg, når jeg ankommer?
Du skal bare checke ind i receptionen på campingpladsen, hvor du samtidig betaler din campingafgift (ca. 100,- pr. nat).
Oplys navn og din deltagelse i Surf Camp - vi har på forhånd booket plads i vores fællesområde til alle deltagere. Campingpas er ikke nødvendigt.

Hvad med vinden?
Vi indretter hele vores liv på Surf Camp efter vejret - blæser det, er vi på stranden, så længe det er lyst. Er det vindstille, kan du få teoriundervisning, måske øve manøvrer på land, holde fri og nyde resten af øen - eller vi hygger os på stranden med SUP-boards, ræs på vores to store 8-mands SUPs, kajakker, volleyball ell.lign. Alle gæster på Surf Camp kan frit benytte vores SUP-boards, sit-on-top-kajakker og mountain bikes til ture rundt på øen til vands og til lands.
Vi medbringer også et par kitewings og trainerkites, som I kan prøve!

Hvad sker der i weekenden?
Mellem hver kursusuge har vi 2 ”hviledage”, hvor vi gør klar til næste hold. Derfor er lejren ikke åben før søndag formiddag for nye gæster.
Deltager du på Surf Camp mere end én uge, kan du naturligvis blive boende i camp-området i hviledagene. Serveringen begrænses her til en enkel morgenmad kl. 9-10 (ingen madpakker) - og så har du rig mulighed for at se mere af Samsø og få hvilet ud.

Hvordan kommer jeg til Samsø?
Du skal selv sørge for transporten til og fra Samsø, samt rundt på øen.
Er du med de offentlige eller på cykel, prøver vi at koordinere samkørsel til og fra surfstrandene (som regel 5-15 km) - vi kan dog ikke garantere dig, at du kan få plads i en bil til og fra stranden hver dag. Transporten er dit eget ansvar.
Hvilken færge skal jeg med?
Fra Jylland med Hou-Sælvig eller Århus (ikke biler) - og fra Sjælland med Kalundborg-Ballen
Er du på cykel
Fra Ballen Færgehavn til Nordby er der ca. 22 km - fra Sælvig til Nordby ca. 15 km.

Mad & drikke ?
Mad og drikke (kaffe, te, vand og saft) er inkluderet i prisen. Det, du ønsker at indtage udenfor vores lejr, fx at frugt, kiks, kaffe eller sodavand på stranden, skal du selv købe. Medbring gerne termokande.
Vi har et køleskab i vores køkkentelt til jeres drikkevarer, frugt o.a. På campingpladsen er der desuden en række store køleskabe og frysere, som I kan bruge.
Er du vegetar eller allergiker, så sig til - vi tager gerne hensyn.
