
SURF CAMP SAMSØ
Surf Camp er en stærkt vanedannende friluftsferie i uge 28 (10.-15. juli) og 29 (17.-22. juli) med kurser i windsurfing (for begyndere og letøvede, børn og voksne, på eget eller lejet udstyr) og kitesurfing for letøvede/øvede på eget udstyr.
Du kan også vælge at deltage som "hang around" og bare nyde livet på vores camp uden at være tilmeldt et af kurserne
Vi bor på Klitgård Camping ved Nordby på Samsø - her kan du bo i eget telt/camp-let eller leje hos os.
Nyd livet på vores område omkring køkken- og samlingsteltene, lån SUP-boards, cykler eller sit-on-top kajakker og tag ud i det blå, spil volleyball, spikeball m.m. - en aktiv ferie for hele familien.
Priseksempel:
5 dage med kursus, surfudstyr og fuld forplejning: 3200,- (+campingafgift)
Blogindlæg om en uge på Surf Camp

Vand & Velvære
5 dages aktiv og afslappende friluftsferie på Samsø i uge 30 (24.-31. juli) 2022 - her har du mulighed for at prøve en bred vifte af aktiviteter for hele familien med fokus på mentalt og fysisk velvære:
- daglige meditationer i det fri
- yoga på stranden hver morgen
- stand up-paddle introkursus
- windsurfing introkursus
- sejlads i sit-on-top kajakker
- vandretur i Nordsamsøs smukke natur
- åndedrætstræning
- snorkeldykning
- langtidsbagt mad over bål på stranden eller picnic i Nordby Bakker
- volleyball, airtrack, spikeball, spil og leg
Pris inkl. fuld forplejning, udstyr og instruktion, ekskl. campingafgift): 3200,- (+15 år)

windsurfing
Vi tilbyder privatundervisning i windsurfing til dig / jer, som har købt eget udstyr og mangler hjælp til at blive en bedre surfer. Vi underviser på alle niveauer - fra begyndere til øvede.
Her kan du bl.a. få undervisning i:
- at surfe på mindre boards - vendinger, brug af fodstropper
- grundlæggende teknik i strandstart og vandstart, som er en betingelse for at kunne surfe på mindre boards, i bølger og kraftigere vind
- fartteknik - få det optimale ud af dit board, trim af sejl m.m.
- jibe-teknik - vending i bølger
Undervisningen på vand foregår med headset, så du også kan få instruktion på afstand.
Vores instruktører er uddannede windsurfinginstruktører i Dansk Sejlunion.