Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvem tager på Surfcamp/Vand og velvære?

Gæsterne på Surf Camp er en blandet flok - her er både unge & voksne, gamle kendinge & nye ansigter, mænd & kvinder, småbørn og teenagere. Generationerne mødes på Surf Camp, og der er aktiviteter for alle. Gennem surf og fællesskabet får du hurtigt nye venner selv om du kommer alene. Surfcampen har været første mødested for mange både venner og par.
Du skal som udgangspunkt være min. 18 år for at tage på surfcamp uden en voksen. Er du i tvivl, så ring til os.

Hvornår starter og slutter surfcamp- og vand og velvære-ugerne?

I 2026 har vi følgende datoer for vores camps:


Uge 29 (Vand og Velvære)
Søndag 12.7. kl. 13 - fredag 17.7. kl. 12

Uge 30 (Surf Camp - jubilæums-uge)
Søndag 19.7. kl. 13 - fredag 24.7. kl. 12


Uge 31 (Surf Camp)
Søndag 26.7. kl. 13 - fredag 31.7. kl. 12


Hvor meget kan man windsurfe i Vand og velvære ugen?

I vand og velvære ugen bestræber vi os på at alle kan komme ud og surfe to gange i løbet af ugen. Det afhænger dog af vind og vejr, og der vil også være mulighed for andre vand-aktiviteter som Kajak-ture og SUP. Ønsker du en uge med windsurf hver uge, anbefaler vi dig at tilmelde dig surf-ugen.

Hvad kan jeg lave på surf-campen, hvis jeg ikke er på surf-kursus?

Alle deltagere på Surfcampen har fri adgang til vores kajakker og SUP-boards, som I kan tage med på stranden. Desuden har vi cykler i kan bruge, boldspil, air track, volleyball, spikeball m.m. Samsø byder på skøn natur, og muligheder for gå- og løbeture, og ikke mindst de lækreste sandstrande.

Hvad med transport Til samsø og rundt på øen?

Færgen til Samsø

Du skal selv sørge for transporten til og fra Samsø. Færgen bookes online og afgår fra Kalundborg (Sjælland). Fra Jylland afgår den fra Hou, samt fra Aarhus (dog kun gående og cyklister fra Aarhus). book gerne i god tid hvis du har bil med, da samsø er en populær sommer-destination.

Transport fra færgen til surfcampen

Surfcampen ligger på Klitgård Camping (Klitgårdsvej 7, 8305 Samsø). Er du på cykel, er der ca. 22 km Fra Ballen Færgehavn til campen - fra Sælvig til Nordby ca. 15 km.

Transport rundt på Samsø

Har du egen bil med, kører du selv fra campen til surfspottet, og hjem igen.
Er du med offentlig transport eller på cykel, koordinerer vi samkørsel til og fra surfstrandene (som regel 5-15 km) - vi kan dog ikke garantere dig, at du kan få plads i en bil til og fra stranden hver dag, men kabalen går oftest op. alternativt får du en skøn cykeltur til og fra stranden.

Hvad hvis der ikke er vind til at surfe i surfcamp-ugen?

Vi indretter hele vores dag på Surf Camp efter vejret - blæser det, er vi på stranden, så længe det er lyst. Vi plejer ikke at mangle vind på Samsø, og de fleste uger er en god blanding af vind og sol, hvor der er mulighed for surf. Er der helt vindstille dage, planlægger vi teori-undervisning, træning på land, og aktiviteter på stranden: Kajak, SUP, spikeball på vand, volleyball og ikke mindst kapløb på vores to store 8-mands SUP-boards. Der også mulighed for at prøve wingfoil og trainer kites; især idéelt til de vindstille dage. Der vil også være rig mulighed for at holde fri nyde resten af øen, uanset vejret.

Hvor gammel skal man være for at windsurfe?

Windsurfing er en sport for alle aldre, og børn kan deltage ned til ca. 10-års alderen. Er du i tvivl om dit barn kan deltage, så kontakt os endelig.

Hvad gør jeg, når jeg ankommer på campingpladsen?

Du skal bare checke ind i receptionen på campingpladsen, hvor du samtidig betaler din campingafgift (110,- pr. nat, pr 2024). 
Oplys navn og at du er på Surfcamp - vi har på forhånd booket plads i vores fællesområde til alle deltagere. Campingpas er ikke nødvendigt.

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål på hjemmesiden, kan du skrive til os på kontaktformularen her