Kitesurfing på Surf Camp

kitekursus lær at kitesurfe begynder kitecamp bedste

Begynderkurset

Begynderkurset i kitesurfing har til formål at gøre jer til selvhjulpne og sikre kitesurfere, der kan håndtere udstyret forsvarligt, og at I selv er i stand til at vurdere vind, vejr og andre omstændigheder.

På Surf Camp gennemgår du et grundlæggende kursus, efter Dansk Sejlunions principper og vores egne erfaringer, erhvervet gennem 15 års undervisning i kitesurfing. 
Vi gennemgår indholdet på Dansk Sejlunions "kitesurfer 1”, samt selfrescue, safety packdown, bodydrag upwind og råd og vejledning om køb af udstyr. 
I sættes sammen i grupper og makkerpar, afhængig af jeres fysik og formåen, samt evt. relationer og ønsker.

Undervisningen tilrettelægges dag for dag efter hensyntagen til vejret og jeres forskellige niveauer og temperamenter. Nogle dage tilbringer I næsten alle de lyse timer i vandet, mens andre dage bliver kortere - alt efter vinden, som vores dedikerede instruktører er rigtig dygtige til at planlægge efter.

Kurset afsluttes fredag formiddag med en individuel evaluering. 

Priseksempel :

  • 5 dage m/ komplet kiteudstyr og undervisning - 3000,-
  • Leje af våddragt, vest og surfsko: 300,-

- prisen inkluderer morgenmad, madpakke til frokost og aftensmad, kaffe og te ad libitum, adgang til sup-boards, kajakker og andre fælles faciliteter

- prisen inkluderer ikke transport og campingafgift

 

 

kitekursus øvet lær at kitesurfe bedste kursus

For de mere øvede

Kurset til dig, der har købt dit eget udstyr, men endnu ikke er en sikker kitesurfer!
Har du brug for hjælp til:

- at holde højde og komme tilbage til dit udgangspunkt?
- at lære forskellige vendinger?
- at lære de første hops og tricks?
- at komme videre med unhooked, rotation, frontroll og backroll?
- at blive mere selvhjulpen på stranden?

En af vores instruktører fokuserer på de mere øvede kitesurfere og hjælpe jer videre med det, I har brug for. Noget vil egne sig som fælles gennemgang, andet som mere individuel supervision og coaching. Glæd dig til et godt skub videre i kitesurfing!

Har du ikke brug for undervisning, er du også velkommen på camp´en som "hang around" - vi har et begrænset antal pladser til jer uden kursus. Du kan benytte alle vores faciliteter, få maden serveret og hygge dig med de andre Surf Campister - og det er jo både sjovere og mere sikkert at surfe sammen med andre.

 

Priseksempel:

  • Kursus for letøvede på eget udstyr: 2200,-
  • "Hang around"-pris uden kursus: 1550,- 

- prisen inkluderer morgenmad, madpakke til frokost og aftensmad, kaffe og te ad libitum, adgang til sup-boards, kajakker og andre fælles faciliteter

- prisen inkluderer ikke transport og campingafgift

 


 

bedste kitekursus lær at kitesurfe

Gear & grej

På vores begynderkurser underviser vi kun på det nyeste udstyr - du risikerer derfor ikke at stå med en antik kite med forældet sikkerhedsudstyr. De sidste sæsoner har vi benyttet F-Ones "Bandit"-kites.
Du har også mulighed for at leje våddragt, redningsvest og surfsko hos os (samlet pris 300,-). Som kitesurfer har du også brug for en trapez - lejer du det øvrige udstyr hos os, er trapezen inkluderet i prisen.
Har du egen våddragt og redningsvest, kan du leje en trapez for 100,-. 

Du kan ikke deltage på begynderkurset på dit eget kiteudstyr, men du kan naturligvis tage det med - i ugens løb bliver du sandsynligvis istand til selv at tage ud med dit udstyr, og så kan du spørge instruktørerne til råds.

Alt vores udstyr er forbeholdt de kursister, som har forudbestilt det - vi udlejer ikke kites eller boards undervejs til andre.

Hvad skal jeg kunne?

Du skal kunne svømme - som udgangspunkt et par hundrede meter i våddragt, som giver dig opdrift.
Kitesurfing betegnes som en ekstremsport, men et begynderkursus er på ingen måde ekstremt. Dog er det en fordel at være i rimelig god form.

Min. alder : Ca. 16 år - vi underviser IKKE yngre børn. Vores kurser er målrettet voksne deltagere.
Er du under 18 år, skal vi desuden have en skriftlig tilladelse fra dine forældre, og du skal have en voksen med på camp.